Loading...
SEO2019-03-10T18:57:18+00:00

SEO der virker!

Vi befinder os i en digital tidsalder, hvor flere og flere køber deres produkter online. Det er derfor ikke længere nok at have en god placering på en hylde i et supermarked eller have funklende visitkort med på virksomhedsmesser eller konferencer. Din hjemmeside skal også have en god placering i søgemaskinerne – på deres øverste hylder. Det er nemlig i søgemaskiner som Google, at brugerne søger efter de varer og ydelser, du tilbyder.

Ved at være synlig – på præcis de ord kunden selv benytter – er du derfor godt på vej mod en øget trafik, flere ordrer og flotte resultater i virksomheden. Der ligger med andre ord et kæmpe kundepotentiale gemt i SEO, og det er af denne grund vigtigere end nogensinde før at søgemaskineoptimere målrettet og effektivt. Og netop det kan vi hjælpe dig med.

Hos Digital Succes har vi mangeårig erfaring i at hjælpe virksomheder med at få succes på nettet. Vi står klar til at se nærmere på din hjemmesides SEO-mæssige sundhedstilstand og udarbejder på baggrund af denne en strategi, der fører til flere besøgende og mere salg. Vi skaber målbare resultater med en månedlig afrapportering, som er til at forstå, og med personlig service i øjenhøjde.

Kontakt os via formularen til højre og få et uforpligtende SEO oplæg, der er skræddersyet til netop din virksomhed, eller læs mere om SEO nedenfor.

Med effektiv SEO er du kun få klik fra kunden

I takt med internettets fremmarch har også forbrugernes adfærden ændret sig. Dine potentielle kunder gør således i dag i langt større grad deres egen research end tidligere, hvorfor den klassiske sælgers rådgivende funktion også i mange tilfælde er flyttet fra din fysiske butik til online. Det er her, du kan påvirke, skabe behov, vise din ekspertise og ikke mindst afsætte dine produkter – forudsat, at dine kunder finder vej til din hjemmeside.

For er dit website ikke at finde i toppen af søgemaskinerne, får det stort set heller ingen trafik herfra. Du går dermed glip af ordrer, som i stedet tilfalder dine konkurrenter.

Med os ved roret er du sikker på, at du får udført effektiv SEO, der guider dine besøgende sikkert i havn på din hjemmeside. Vi kender dine kunders adfærd på nettet og sørger for, at det er din virksomhed, der er allerforrest i deres bevidsthed – når de researcher, når de sammenligner, og ikke mindst når de er klar til at købe.

SEO med struktur giver SEO med succes

Når man udfører SEO, sker det med udgangspunkt i de søgeord, kunderne anvender, når de leder efter virksomheder som din. Det kan imidlertid virke uoverskueligt at skulle optimere hele din hjemmeside i forhold til samtlige af de søgetermer, som dine kunder kan finde på at benytte. Men det er her, vi kommer ind i billedet: Vi skaber struktur i din SEO, beholder overblikket og eksekverer med sikker hånd.

Vi hjælper dig med at identificere, hvilke søgeord dine kunder bruger, og lægger en SEO strategi ud fra dette – på baggrund af vores solide og mangeårige viden omkring, hvad der skaber resultater, og hvordan samspillet mellem søgemaskinerne, brugerne og website-ejerne fungerer. Arbejdet sker altid i tæt dialog med dig som kunde, så du altid føler dig i trygge hænder og fortsat har fuld kontrol over dit website og din virksomhed.

Lave leadpriser og langsigtet effekt med veludført SEO

Søgemaskineoptimering er generelt svær at sammenligne med andre former for markedsføring, da både arbejdet og selve effekten af tiltagene er langsigtet. Det gør disciplinen til en solid form for markedsføring, som giver dig langtidsholdbare resultater.

Det fantastiske ved SEO er, at det ikke bare skaffer dig trafik, men relevant trafik – i modsætning til traditionel markedsføring som bannerkampagner eller trykte annoncer. Det gør SEO til en yderst rentabel marketingdisciplin, hvor effekten kan mærkes lang tid frem. En yderligere fordel ved SEO er, at det bidrager til at gøre din betalte markedsføring mere effektiv, hvilket igen kan mærkes på den lange, men også på den relativt korte bane.

Med vores mangeårige erfaring i branchen, får du adgang til både indsigt og viden, der kan være guld værd i forhold til at skabe succes, salg og gode resultater på nettet.

Målbare resultater med Google Analytics

Ud over at SEO er en billig form for markedsføring, er resultaterne også let målbare. Det er en stor fordel, når markedsføringsindsatsen skal evalueres, men også i det daglige arbejde. Den mængde uvurderlige data, der bliver gjort tilgængelig via Googles egne analyseværktøjer som Google Analytics og Google Search Console, er nemlig et vigtigt redskab i forhold til at identificere, hvilke optimeringsmæssige tiltag der fungerer, og hvor på websitet der er plads til yderligere forbedringer.

Analyse og opsamling af data er derfor en helt central og naturlig del af vores SEO løsninger.

International SEO

Ønsker du eksempelvis at markedsføre dine produkter på det tysk- og engelsksprogede marked, så er det international SEO, du har behov for. Vi kan hjælpe dig med en SEO-venlig oversættelse af din danske hjemmeside såvel som med at lave din tysk- og engelsksprogede hjemmeside fra bunden. Ved at lade os stå for din internationale SEO, kan du være sikker på, at både sproget og placeringerne er helt i top.

SEO uddannelse

Ønsker I at udføre en del af SEO arbejdet in-house, men har I behov for uddannelse af virksomhedens medarbejdere for at effektivisere processen og få kompetencerne up-to-date? Med et SEO kursus bliver I klædt på til selv at udføre en del af arbejdet og vil løbende kunne følge med i den positive effekt. Niveauet fastsættes ud fra jeres viden og behov. Efter afholdt kursus kan vi også stå for løbende sparring og opkvalificering, så indsatsen stadig forbedres og optimeres.

Skal vi tage en uforpligtende snak omkring din SEO?

Hos Digital Succes har vi mangeårig erfaring i at hjælpe virksomheder med at få succes på nettet. Vi skaber målbare resultater med en månedlig afrapportering, som er til at forstå, og med personlig service i øjenhøjde. Hos Sønderjyllands digitale marketingbureau bliver dine månedlige SEO kroner ikke kun brugt på snak om SEO, men på SEO, der rykker.

Udfyld kontaktformularen øverst til højre eller ring på telefon 71 96 02 47 til en uforpligtende og uformel snak omkring, hvad du har brug for hjælp til, og hvad du gerne vil sælge mere af.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Digital Succes – Ikke bare snak om tingene, men noget om snakken!

Gratis foranalyse

I tvivl om jeres nuværende digitale styrke? Som ny kunde får du lavet en gratis foranalyse vi kan bruge som udgangspunkt for dialog om indsatser, samarbejde og ønsker til målsætninger.

Gennemskuelig afrapportering

I en verden af data kan selv enkle budskaber forvirre. Vi leverer hver måned en afrapportering der er tilpasset dine mål og ønsker, og på et sprog der gør det muligt at forstå og tage med videre i organisationen.

Garanti for resultater

Vi påtager os aldrig et samarbejde, hvis vi ikke er 100% sikre på vi kan gøre en forskel – er vi i tvivl siger vi hellere nej tak.

Derfor kører vi heller ikke med lange bindinger. Vi skal levere varen – og måtte vi mod forventning ikke gøre det – skal du have nemt ved at komme videre.

Skal vi tage en uforpligtende dialog om jeres muligheder?

KONTAKT OS

Kontakt os
Digital Succes
Ny Allegade 1
6100 Haderslev

Telefon: 42 90 70 22
Mail: [email protected]

CVR: 37280496


Certificerede Google Partnere